|
|
||
|
|
KajakskoleFaldsled Strand Camping ligger direkte ud til noget af det bedste kajakfarvand i Danmark. Helnæsbugten byder på stille og roligt vand, langt de fleste steder er vanddybden så lav, at selv sejlere som ikke er fortrolige med den berømte grønlændervending, har mulighed for at komme på ret køl, hvis uheldet skulle være ude. I sæson 2011 har vi atter samarbejde med eksamineret instruktør Leif Lende fra Danish Natureguides. Alle kurser afholdes her på pladsen, ved kurser over flere dage, kan vi tilbyde overnatninger i hytter, eller overnatning i egen campingvogn/telt. Overnatninger afregnes med campingpladsen på almindelige betingelser, dog gives rabatter til større grupper. Kajak udlejning: Der er mulighed for at leje en kajak, eneste krav er, at du er fortrolig med kajaksejlads. Hvis du ønsker at leje kajak, skal du kontakte Danish Natureguides (se kontaktoplysninger længere nede på siden) Udlejningskajakkerne opbevares her på pladsen. Datoer og priser for kajakkurser, samt kontaktoplysningerDer vil henover sommeren blive tilbudt kurser for både begyndere og øvede. Kurser bookes direkte hos Danish Natureguides på telefon (+45) 36965407 eller bookes direkte på hjemmesiden www.natureguide.dk. Er du i tvivl om hvordan du kommer i forbindelse med Danish Natureguides, er vi gerne behjælpelige i campingpladsens reception. Du kan se priser og datoer her Danish Natureguides stiller kajakudstyr og kajakker til rådighed, men tøj til at ro i, må du selv medbringe, der anbefales neropren/uld samt kajak eller badesko. |
NyhederKalenderAktiviteterSeværdigheder |